Det er som at tisse i bukserne-

Det varmer kun i kort tid!

 

Jørgen Kjær, John Lindbom og Storkøbenhavns Taxinævn, ja hele det officielle taxiparnas i Storkøbenhavn, er blevet enige om at arbejde frem imod at samle ikke alene København, men også hele Nordsjælland og Christiansø (dog ikke Bornholm), i et stort fælles område. Officielt er det naturligvis for at fremme erhvervets og kundernes interesser, men uofficielt har vi dem mistænkt for, at de kun vil fremme egen magtsyge og styrke eget vaklende ego.

Hvad kan vi forvente, at der sker, når / hvis man samler hele regionen under Jørgen Kjærs overhøjhed? Vil taxierne fra det Nordsjællandske område (Hillerød, Gilleleje etc.) køre ind forbi Rådhuspladsen eller Kongens Nytorv når de kommer i nærheden en fredag eller lørdag nat? Naturligvis vil de det, der er jo nok af kunder og dermed også kroner mange til alle! Men når nu de Nordsjællandske taxier har taget en tur inde i København og har fuldbyrdet turen, vil de så returnere til det Nordsjællandske? Til en begyndelse måske, men senere nej. Nej, nej og atter nej! For de vil hurtigt opdage, at der er flere penge at tjene ved at returnere til det indre København; så medmindre de får en tur tilbage til deres lokalområde, så vil de forblive inde i København indtil den sidste gæst er kørt hjem om morgenen! Og først der vil de, med nogen sandsynlighed, vende næsen hjemover.

Men hvad så med de ”Københavnske” vogne? Vil de ikke køre op til Nordsjælland for at få ture ”med hjem”? Hvis ikke Nordsjællænderne selv vil, hvorfor skulle Københavnerne så gøre det? Og så mange ture går der ikke fra København til Nordsjælland. Til hverdag måske, men i weekenderne? NEJ! Førerne vil mene, at de skal bruge al for megen tid på at rode rundt i det Nordsjællandske område og at de med stor fordel vil kunne vende vognen og hurtigst muligt returnere til København. Det drejer sig trods alt om at tjene penge og ikke om at betjene kunderne, ligegyldigt hvad Jørgen Kjær og co. siger. Og natchaufførerne skal trods alt indhente det efterslæb de har optjent i løbet af ugen på disse de to bedste dage.  Derfor er vi overbeviste om, at chaufførerne på de ”Københavnske” taxier vil vende næsen ”hjemover”, når de havner et eller andet sted i Nordsjælland, de vil ikke ”spilde” tiden med at køre lokalture deroppe.

Men hvad så med ”pirattaxierne” inde i København? Vil de ikke i det mindste blive reduceret? Jo, det må vi anse for at være overvejende sandsynligt. Når de Københavnske taxier får hjælp af samtlige kørende vogne fra Nordsjælland, så vil de formodentlig have en kapacitet der vil gøre et godt og grundigt indhug i pirattaxiernes marked. Men vil det fjerne pirattaxierne?

Det kræver vist en ekstra overvejelse.

For hvad vil hr. og fru ”Jensen” oppe i det Nordsjællandske gøre, når nu alle de Nordsjællandske taxier kører rundt inde i København og derfor helt naturligt ikke vil være i stand til at betjene ”deres gamle kunder”? Københavner-vognene tager jo hovedvejen / motorvejen direkte tilbage til København! Jo, så vil hr. og fru ”Jensen” ringe til ”naboen” (læs en ”pirattaxi”), for at blive kørt fra A til B.

Da pirattaxierne fungerer på markedsvilkår og er langt mere omstillingsberedte end Jørgen Kjær og hans betonkommunistiske administration kan forestille sig, så vil pirattaxierne bare flytte deres arbejdsområde fra det indre København og op til Nordsjælland. Måske vil en og anden ung chauffør i en pirattaxi blive udskiftet med en velærværdig familiefar fra det Nordsjællandske, men det ændrer ikke på de grundlæggende ting.

Hvad kan man så gøre ved det? Jo, man kan begynde at udstede geografisk bestemte bevillinger (det giver loven mulighed for), og på denne måde vil man så øge antallet af bevillinger udenom systemet og samtidigt vil man ikke være i stand til at kontrollere, hvorvidt de områdebestemte bevillinger ikke også betjener kunderne i det indre København. Det vil alt sammen gå ud over alle der er i branchen for øjeblikket og muligvis få endnu flere til at søge væk, hvilket så til gengæld skulle øge pirattaxiernes chancer for at få noget mere arbejde (og nævnet kan selvfølgelig bruge timer og uger på at løse det næste problem).

Og hvad vil man så gøre ved det?

Vi kan ikke lade være med at tænke på, om ikke det er sådan at Jørgen Kjær, John Lindbom og nævnet nu blot vil hjælpe os med at holde varmen ved at tisse i vores bukser, det varmer en kort overgang, men langtidsvirkningen er kold og fugtig! Vi vil dog betragte de nye toner som værende både nye og positive og som så meget andet fra den kant af, så er det formodentlig totalt ligegyldigt og vil ikke forhøje vores timeløn med så meget som 1 krone. Må vi bede om en langsom og gradvis reduktion i vognantallet, ved at man f.eks. begynder at fjerne nogle af bevillingerne fra de største og ældste af vognmændene, de har ikke brug for pengene alligevel da de står med det ene ben i graven.